Ondt at amme? Almindelige årsager og hvad du kan gøre

Smerter ved amning er en af de mest almindelige grunde til, at forældre stopper med at amme tidligere end planlagt. Det er helt forståeligt — amning skal ikke være noget, man skal bide tænderne sammen for at komme igennem. Den gode nyhed er, at de fleste årsager til ammesmerter kan løses, især hvis du får hjælp tidligt.

Hvad er normalt, og hvad er det ikke?

Lidt ømhed i brystvorterne de allerførste dage er helt almindeligt. Huden er ikke vant til den slags stimulering, og det tager lidt tid at vænne sig. Denne forbigående ømhed plejer at aftage i løbet af den første uge eller to.

Det som ikke er normalt:

• Smerter der varer hele amningen igennem
• Revnede, blærede eller blødende brystvorter
• Smerter der bliver værre med tiden
• Stikkende eller brændende smerter mellem amninger

Oplever du noget af dette, er der næsten altid en konkret årsag — og det kan betale sig at finde ud af hvad, i stedet for bare at holde ud.

Den hyppigste årsag: dårligt suttetag

Det allermest almindelige er et overfladisk suttetag. Når babyen ikke får nok brystvæv ind i munden, presses brystvorten mod den hårde gane, og der opstår friktion og ømhed.

Tegn på et overfladisk suttetag:

• Fladtrykte eller deformerede brystvorter efter amning (ofte formet som en læbestift)
• Kliklyde under amningen
• Babyens læber er bøjet indad i stedet for at vende udad
• Babyens hage er ikke presset ind mod brystet
• Du har ondt hele amningen, ikke kun i starten

At forbedre suttetaget løser ofte smerterne hurtigt. Sigt efter et dybt, asymmetrisk suttetag hvor babyen tager mere brystvæv ind nedefra, med hagen tæt mod brystet og næsen fri.

Andre almindelige årsager

Brystspænding — De første dage efter mælken er kommet, kan brysterne blive meget fyldte og spændte. Det gør det sværere for babyen at få fat, og det kan gøre ondt. Hyppig amning og lidt håndudmalkning inden du lægger babyen til, kan blødgøre brystet.

Kort tungebånd — Hvis babyen har et stramt tungebånd, kan det være svært at sutte dybt nok eller bevæge tungen effektivt. Det kan give vedvarende smerter og bør vurderes af en fagperson.

Trøske (svamp) — En svampeinfektion i brystvorteområdet kan give brændende, stikkende smerter der fortsætter mellem amninger. Brystvorterne kan se lyserøde, blanke eller skællende ud. Både du og babyen har som regel brug for behandling.

Vasospasme — Nogle oplever skarpe smerter og farveændringer i brystvorten efter amning, fordi blodkarrene trækker sig sammen. At holde brystvorterne varme og undgå pludselige temperaturskift kan hjælpe.

Tidlige tegn på brystbetændelse — Hvis smerterne ledsages af et rødt, varmt eller ømt område på brystet, sammen med influenzalignende symptomer, kan det dreje sig om mastitis. Så bør du handle hurtigt.

Hvad hjælper

• Arbejd med suttetag og ammestilling — selv små justeringer kan gøre stor forskel. Prøv gerne forskellige stillinger
• Lad modermælk lufttørre på brystvorterne efter amning — det har naturlige helende egenskaber
• Undgå skrap sæbe eller alkoholbaserede produkter på brystvorterne
• Brug renset lanolin eller hydrogelplaster ved revnede eller tørre brystvorter
• Am hyppigt for at forebygge brystspænding og holde mælkeproduktionen i gang
• Bryd suttetaget forsigtigt med en finger i mundvigen, inden du tager babyen fra brystet

Hvornår skal du søge hjælp?

Vent ikke for længe, hvis det ikke bliver bedre. Kontakt en ammerådgiver, jordemoder eller sundhedsplejerske, hvis:

• Smerterne ikke aftager inden et par dage trods justering af suttetag og stilling
• Brystvorterne er revnede, bløder eller viser tegn på infektion
• Du ser hvide pletter i babyens mund (mulig trøske)
• Du mærker en smertefuld knude eller et rødt område på brystet
• Du begynder at frygte hver amning

Tidlig hjælp gør den største forskel. De fleste ammesmerter kan løses med den rette vejledning.

Kilde

Denne artikel bygger på information fra Ammehjelpen. Du kan finde den oprindelige vejledning der.

Dette indhold er kun til informationsformål og erstatter ikke professionel medicinsk rådgivning. Kontakt din læge eller sundhedsplejerske for individuel vejledning.